Invitation til projekt/arbejdsmøde om Dagligvarebutik i Bolderslev

***Du kan nå det endnu****

Invitation til at deltage i projektet “Dagligvare butik i Bolderslev”.

Efter vores opfordring sidste år til at melde sig til projektet, har vi fået 5 frivillige ildsjæle samt haft det første virtuelle intromøde.

Projektet kører derfor videre ind i næste fase, som er udarbejdelse af projektplan og organisering. 

Til dette formål afholdes et projekt-/arbejdsmøde i Bolderslev Fritidscenter Lillesalen

Torsdag d. 10. februar 2022 kl. 18.30

Dagsorden

  • Skabe en projektplan – overblik over de vigtigste opgaver/milestones 
  • Definere en projektgruppe – styregruppe, projektleder mv

Hvis du mener at du kan bidrage ind i projektet – og vil påtage dig nogle specifikke opgaver (som afklares på mødet) er du velkommen til at møde op. 

Det er ikke et infomøde – men et arbejdsmøde!!

Hvis du har brug for information før mødet kan du skrive til info@bolderslev.dk og vi kommer tilbage til dig.

På mødet deltager som minimum

  • De 5 ildsjæle
  • Frank Martensen
  • Linda Fisker
  • Andreas Bonde
  • Henrik Esbensen
  • Peter Falk
  • Lokalrådet
  • Ekstern konsulenter Flemming Jørgensen (Borgerkraft)
  • Ekstern konsulent Hans Meldgaard (Projektchef for Dagrofas borgerprojekter vest for Storebælt)

Vi ser frem til den videre proces.


På Bolderslev Lokalråds vegne

Henning Frisk 
Formand

30.01.2022

Områdefornyelse

Det er ikke jul endnu – men snart kan vi begynde at pakke områdefornyelsespakkerne ud…
Vi har i denne uge haft virtuel styregruppemøde i projektet og fokus er på at få den endelige plan for entrepriserne på plads. 

Alt tyder på at vi får alle projekterne etableret i år.

Så I kan godt skrue forventningerne op.

Om kort tid offentliggør vi en projektplan for 2021 som viser hvornår vi påregner at projekterne etableres

Hilsen

Bolderslev Lokalråd